Frøken Dissings blafrende sommerskørt

Mens den ikke længere helt unge Margrethe sidder i Århus og drikker kaffe med det lokale postbud, arver hun en fiskekutter i Løgstør. Postbuddet, der er gammel sømand, tilbyder at hjælpe hende med at sejle den hjem, men da de kommer ud af Limfjorden, blæser det op til storm i Kattegat. De kommer ud af kurs, og først da det berømte sømærke Saltskärs Käring dukker op i horisonten, går det op for dem, hvor de er på vej hen.

Pressen skrev

”Prunkløs jysk fattigrøvsrealisme med aparte humor.”  – Erik Svendsen i Jyllands-Posten

”Ganske særlig, kort, sprød og delikat.”  – Maj Misfeldt i Berlingske tidende

”Poetisk nærkontakt med ting og sager.”  Lars Bukdahl i Weekendavisen

Kysk og ordknap, men mættet med atmosfære.”  Lasse Horne Kjældgaard i Politiken

 

Læseprøve

Så tog Kristian skildpadden og en kiks med op i æbletræet. En af de runde, Marie, kaldte hans mor dem, ligesom hende den nye pige henne i børnehaven, ret fjollet, han var glad for at der ikke også var en slags kiks, der hed Kristian. Da han havde spist kiksen og tre æbler, kunne han pludselig ikke finde skildpadden. ”Pilde”, kaldte han lige så stille og kiggede rundt mellem grenene, ”Pilde”. Det eneste han fik øje på var store, gule æbler. Et af dem løsnede sig og faldt ned på græsplænen. Flump, sagde det. En bil svingede ind ad indkørslen. Det var hans far, der kom hjem fra arbejde. Og så var det maven, det var ikke godt, han skulle vist kaste op.